lørdag den 14. februar 2015

Vil avisen overleve?

”Papiravisen er på vej i graven, kun gamle mennesker gider læse dem”, sådan lyder det fra Kjeld Hybel, journalist på Politiken, og det er netop denne problematik, som diskuteres i dokumentaren Page One – Inside the NY Times (2011). Dokumentaren skildrer hverdagen på redaktionen NY Times i New York, herunder hvilke udfordringer avisen står over for. Avisen er en uddøende rase med konkurrence fra den digitaliserede verden, som bringer nyhederne gennem sociale medier. Er denne udvikling en trussel for den troværdige nyhedsformidling  eller bidrager den blot med flere perspektiver?

At avisen er under stort pres fra den digitaliserede verden, som kan bringe nyhederne hurtigere end du kan nå at sige ”bøh”, kan naturligvis påvirke hvor objektiv og troværdig nyhederne vil være i fremtiden. Sociale medier som Twitter og Facebook gør det naturligvis muligt og nemmere at få nyheder hurtigere og billigere. Dermed ikke sagt at de nyheder, disse medier bringer er hverken objektive eller baseret på dybdegående journalistik. Vi kan jo alle gribe telefonen eller computeren og skrive lige hvad vi vil uden at bekymre os om, hvem der læser og tror på vores ord. Der er derfor ingen tvivl om, at vi ikke kan lade avisen uddø, idet det er en af de eneste kilder vi har til dybdegående, troværdig og objektiv journalistik. Her taler vi ikke nødvendigvis om den traditionelle papiravis men også om netaviser. Vel vidende om, at ikke alle ønsker at betale til disse netaviser. Birgitte Jacobsen, ekspert i kommunikation ved Københavns Universitet, udtaler, at ”de sociale medier er til fare for den pålidelige og troværdige journalistik vi kender til. De sociale medier knepper aviserne så hårdt i røven, at de ikke længere kan gå på egne ben”.


Jacobsen har naturligvis ret i, at sociale medier kan true den objektive journalistik, men samtidig vil flere nyheder fra sociale medier, vel også gøre os mere opmærksomme på at være kritiske over for hvad vi læser. Lord Zico, blogger, udtaler følgende:  ”At sociale medier overtager de traditionelle avisers rolle ift. nyhedsformidling, vil blot gøre enhver borger opmærksom på, at ikke alle nyheder er lige troværdige. Gennem de sociale medier, bliver vi blot mere kritiske som læsere, hvilket bestemt ikke er negativt”. Selvom Lord Zico til dels har ret i sin påstand, er det alligevel federe at få ”the best of both worlds” – Hannah Montana. Altså kan man ikke have det ene uden også at have det andet. Avisen skal derfor leve videre, om så det skal være i form af en netavis.

- Simone, Silja og Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar