Medialiseringen Udfordrer Traditionelle Nyhedsformater

af  Christian Kjøller Nyrup, Frederik Peter Møller Andersen, Joachim Andersen Klein og Mathias Petersen

Kilde: Piv stjålet fra en fransk test hjemmeside.

Nyhedslæsning bliver mere og mere medialiseret. Læserne begynder i stigende grad at gå væk fra de traditionelle nyhedsformater, såsom det tidligere meget velrespekteret avisformat. Nyhedslæsning er i dag rykket over på andre medier, som sociale medier, hvilket en undersøgelse fra DR foretaget af Gallup fra 2015 også underbygger. Undersøgelsen siger, at en af de vigtigste faktorer for medialiseringen er tilgængeligheden for nyheden. Hvorfor gå ned i kiosken for at købe en avis, når man nemt og gratis kan få nyheder leveret direkte på ens social medieplatform? Dette er grundtanken bag de fleste besvarelser fra spørgeskemaet der er grundlaget i undersøgelsen. Særlig sociale medier og gratisavisen MetroXpress har haft større tilslutning i det forgangne år end tidligere ældre mediegiganter, som Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. Der altså nødt til at ske en forandring hos de ældre medier for at følge med medialiseringen som den ser ud i dag.

Page One: Inside The New York Times” (2011)

Dette er en af de problemstillinger, som filmen “Page One: Inside The New York Times” (2011) arbejder med som er ekstremt interessant. Hele situationen om medialiseringen af nyhedslæsning er der delte meninger om. Vi har det synspunkt på emnet, at Medialiseringen af nyhedslæsning gør det hurtigere og lettere tilgængeligt for den enkelte læser, og ikke mindst billigere for den enkelte læser, hvilket måske kan få det til at lyde som om, at medialiseringen kun er en god ting, men medialiseringen er dog ikke kun positiv, da der kan være en stor risiko for at nyheden er præget af en subjektiv holdning og skrevet af en person, som ikke har de faglige kvalifikationer til at skrive og kan dermed nyheden blive mistolket af læserne. De rigtige kvalifikationer besiddes af de journalister, som kan tilsidesætte deres personlige holdninger, og dermed opnå så meget neutralitet og objektivitet som overhovedet muligt.

Medialiseringen af nyheder har også gjort, at der skal skrives nyheder døgnet rundt, da internettet aldrig sover. Derfor er der kommet en stor konkurrence inden for diverse medier om at få nyheder, så hurtigt ud som muligt, hvilket kan gøre artikler meget forhastede og kortfattede med mangel på fakta, hvorimod aviser udkommer én gang i døgnet, så der tid til at skrive nogle relevante nyhedsartikler, med relevante inputs og med mere fakta. De professionelle aviser og journalister har altså tiden til at gå mere i dybden med deres artiklers beviser, hvorimod facebook opdateringer eller tweets meget hurtigt handler om at komme først og få flest followers, og så gør det ikke så meget om ens belæg er usandt i sidste ende.    

Nyheder for alle

På trods af alle de negative argumenter imod medialiseringen, så mener vi, at den hurtigere og billigere nyhedsformidling har første prioritet. Alle har ret uanset indkomst til at vide hvad der sker ude i verden. Så kan det godt være at enkelte nyheder er stærkt præget af subjektive og ukorrekt sprogbrug, men så må individ tage kildekritik-hatten på for selv at danne sig egen holdning. Det sker endda også inden på nyhedsbureauerne, at der dannes subjekt journalistik, men med en opdatering på Facebook eller et tweets på Twitter, så er alle enig om risikoen for subjektive nyheder er der i forhold til et gammel nyhedsmedie, der udnytter sin troværdig som et objektiv medie til at mislede nyhedssultne unge såvel som gamle.