New York Times effekten i Danmark og dødsspiralen

Den velkendte “The New York Times effekt” nævnes i dokumentaren "Page One - inside The New York Times". Vi mener lige således, at New York Times har et stort pres liggende på deres skuldre. Den samme effekt har de store velkendte aviser i Danmark.  

Laver de en fejl eller bruger en forkert kilde, kan de risikere at stå til ansvar for de små avisers følgefejl. Men er det noget de store aviser skal de stå til ansvar for? Nej. Vi mener, at det er de små aviser, som ikke har researchen i orden. Vi er enige i, at New York Times effekten viser, at det primært er de store aviser, der har de bedste ressourcer og er bedst til at finde forsidehistorierne og udgive dem først. Så nej, de er ikke ansvarlige for, at flere små aviser videreformidler historierne, det er de små aviser, der må lave deres desk research “ordentligt”.   

Som skrevet, fører New York Times effekten til formidling af nyheder af mindre aviser på anden dagen. Men det er ikke kun aviser som “stjæler” annoncekronerne, det gør Google og Facebook blandt andre også. Og det er jo helt fair, eftersom vi kan ytre os efter eget ønske. I rapporten Ten Years that Shook the Media World skriver adjunkt i kommunikation ved RUC Rasmus Kleis Nielsen, at udviklingen i branchen viser, at digitaliseringen er ved at overtage. Vi synes ikke, at den teknologiske udvikling er en dårlig ting, eftersom det først og fremmest symboliserer et samfund i udvikling. Men udviklingen har selvfølgelig sine konsekvenser. Eftersom Facebook og Google skal have et sted at få informationerne fra, er der stadig brug for førstehåndskilder og dermed journalister og aviser som fx The New York Times. De store omnibusaviser har ikke råd til at skære helt ind til benet og kun have unge og billige ansatte frem for erfaringsrige journalister. Men er det nødvendigt at have de dyre korrespondenter? Det er jo en individuel sag, hvad man synes, er forsvarligt at levere. Så vi synes ikke, nedskæringerne er en negativ ting. Selvfølgelig mister aviserne en stor indtægt, men i takt med udviklingen, får de også mindre udgifter på en række områder. Lønnen er, som skrevet, en stor faktor, men også papirprint kan spares væk. Og på nogle avissider, har læseren kun et vist antal gratis artikler, før det bliver en betalingsside, så vi vurderer ikke, at økonomien gør, at journalisterne forsvinder. Finansieringen bliver naturligvis mindre, men er det en dårlig ting? Vi tror, det kunne være en god mulighed at specialisere sig inden for branchen og satse på en bestemt målgruppe.

Men vil de skrevne medier så udgå i fremtiden, og vil det medføre et tomrum?

Digitaliseringen langt hurtigere og nemmere at finde nyhederne på nettet, så hvorfor skal der holdes fast i aviserne? Vi kan få lige præcis dé nyheder, vi faktisk er interesserede i, uden vi behøver spilde tiden på at bladre igennem de første 30 sider af avisen.

Selvfølgelig ville der være et stort tomrum, hvis avisen forsvandt. For ikke at nævne hyggen.  

Store, populære, anerkendte aviser med meget høje journalistisk standarder er kendt for at levere de sande nyheder uden nogle skjulte motiver. På den anden side synes vi, at der er meget andet, der ville kunne udfylde dette tomrum. Måske vil udviklingen af digitaliseringen medføre avisens undergang. Men er det ikke bare naturligt, at nyhedsbranchen udvikler sig, behøver det nødvendigvis at efterlade et negativt tomrum?

Emma, Emilie, Louise