tirsdag den 27. januar 2015

Officielt: Ny samlingssal bliver opkaldt efter rektor

Officielt: Ny samlingssal bliver opkaldt efter rektor

Efter et 4-timers langt pressemøde i formiddags på Birkerød Gymnasium står det nu klart at den nye samlingssal får tilnavnet "Kloppenborgen".

Der har i flere uger været gisninger om hvad navnet på Birkerød Gymnasiums nye samlingssal skulle være. På gangene har navne som "The Häckert Hut" og "Lohses Lounge" floreret rundt de seneste uger. Dog blev udfaldet præcis som bookmakerne havde forudsagt og det er nu en realitet at BG's nyeste tilbygning får navnet "Kloppenborgen" og bliver derfor opkaldt efter BG's altoverskyggende leder, Anders Kloppenborg. Elever på BG kan derfor stille og roligt begynde at vende sig til, at de fra 2016 skal nyde deres frokost på "Kloppenborgen". 

Hovedpersonen selv (Anders Kloppenborg red.) så ingen anden udvej: "Det var nødvendigt, at tilbygningen fik et troværdigt og ikke mindst passende navn, således at vi kan trække endnu flere elever til BG i fremtiden". Dog var alle i ledelsen ikke fuldkommen enige med Kloppenborg, når det kommer til navnet. Birgit Lohse udtaler: "Jeg er overbevist om, at "Lohses Lounge" er et langt bedre og konkurrencedygtigt navn, som både kan tiltrække flere elever og bedre kunstnere til AOC-festerne som eksempelvis Wafande". Disse udtalelser har Kloppenborg ikke meget til overs for, og udtaler følgende: "At kalde samlingssalen for "Lohses Lounge" er som, at der faldt olie ned fra himlen. Er det normalt eller unormalt? - spørg dig selv". 

Selvom meningerne om navnet "Kloppenborgen" er mange, er det dog sikkert, at tilbygning står færdig inden 2016. Selve bygningens formål og størrelse er der endnu ikke blevet taget stilling til. Rygter går dog på, at Anders Kloppenborg vil forsøge, at slå Burj Khalifas enestestående rekord som verdens højeste bygning med "Kloppenborgen". Dette er dog kun rygter og det eneste officielle på dette tidspunkt er, at den nye samlingssal med sikkerhed kommer til at hedde "Kloppenborgen".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar