onsdag den 28. januar 2015

Morgenmøde splitter folket.

Det er delte meninger på Birkerød Gymnasium om hvorvidt morgenmødet hver tirsdag virkelig er nødvendigt. Mange elever vil hellere have fri på det normale tidspunkt, men Kloppenborg, Häckert og Lohse insisterer på at morgensang er vigtigt. 

"Jeg synes det er noget lort". sådan udtaler Bjørn Rose Holm sig om det ugentlige morgenmøde, og tilføjer "det er spild af tid". Denne holdning er Bjørn ikke alene om at have. Mange elever er nemlig træt af at skoledagen skal forlænges 15 minutter, fordi man skal have informationer om Bigmun, studiecafe, og lige starte dagen ud med at høre en 7 minutter lang sang, som musikholdet har øvet på i en uge. 

Nogle af dem der er glade for morgenmødet er blandt andet Lone Häckert og Birgit Lohse, der synes det er skønt med musikalske indslag. Også BG's ansigt udadtil hr. Kloppenborg er glad for morgenmødet. "især det at jeg kan holde en lille tale for mine elever synes jeg er vigtigt, for denne skole."

Mange elever har forslået at morgenmødet, i stedet for at skulle foregå en gang om ugen, kun gør det hver anden uge eller en gang om måneden. Til det svarer Kloppenborg "hmm, nej"

Dermed ser det altså ud til at eleverne fortsat skal til morgenmøde hver tirsdag for at få de samme informationer om Bigmun.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar